I forbindelse med min søster´s sygdom havde jeg pasningsorlov og når der var tid og kræfter kørte min søster Birte og jeg ud til venner og bekendte og fik stauder og blomster til hendes have. De blev så plantet i krukker og kummer på terrassen uden for hendes vinduer, så hun kunne nyde dem fra sygesengen.
Ved hendes død 26.oktober 1996 skulle huset ryddes og sælges. En tanke slog mig; Alle disse stauder og blomster vi havde plantet, følte jeg, at jeg på een eller anden måde måtte bevare, da det jo var noget positivt og symboliserede optimisme og håb. Jeg købte derfor en kolonihave i H/F Kræmmermarken pr. 31.november 1996 og var heldig med frostfrit vejr, at få det hele plantet om i min dejlige have.
__________________________
Have index
__________________________